Vores
to gaster Mogens og Iris ville meget gerne skrive lidt om livet ombord fra deres synspunkt, så her er et lille blogindlæg fra deres hånd:

Nu har vi været 2 uger på Aura og vi må indrømme, vi to gamle har det svært at passe os ind “i systemet”. I forhold til det unge skipperpar, så ligner vi nogle gamle hippier. Hvert skab har eget nummer! Indholdet af hver boks fremgår tydeligt af klistermærket. Efterspørgsel af rivejern bliver besvaret med “D4!”. For at der ikke kommer uorden i systemet holder vi os mest til opgaver som er af begrænset materialeindsats, f.eks. styring af Aura :). Da har Mai, som ung dame, det nemmere at falde i hak med systemet om læ med de to andre unge.

Forplejningen er formidabel: selv i hårdt vejr tryller Terese det lækreste aftensmad frem: varieret, vitaminrig, velnærende … Med inspiration fra alle kontinenter/syv verdenshave. Også her gælder det, at vi gerne tager nemmere overskuelige opgaver som f.eks. at skrælle gulerødder.

Martin styrer båden og mandskabet med kærlig men bestemt hånd … Det kan vi forholde os til:)

I al den systematik er det dejligt at bemærke, at Martin lider under “sokke-syndromet”, hvor sokkerne spontant falder af foden og kan ligge alle mulige mærkelige steder på båden!

Det er bare en fryd at være på Aura og nyde selskabet med de unge. Dejligt at kunne følge med, hvordan de slapper mere og mere af fra den stressede tid før afgangen – fra dag til dag. Der er nu tid til at nyde solnedgangen og kortspil om aften med et glas rødvin, når vi ligger i havnen.

Fem mand på skibet kunne lyde til at være i overkanten. På de lange ben i hårdt vejr ser vi stort kun køjen og rattet, men er vi havn eller ved let vejr på søen er der tid til endnu bedre /mere madlavning og til at spille og synge. Mai sover tolerant i salonen, og ser lidt frem til en fast agterkøje, når crewet kommer ned på fire personer.

En særligt ros til skipperparret, som har formået at vælge et mandskab til turens første del, som kan spille ind med mange forskellige kompetencer og alligevel har det ENORMT hyggeligt med hinanden: grin og vittigheder præger dagene!

Og nu – efter to uger – har vi fået Terese til at være meget mere direkte om, hvad hun mener (så det også er forståeligt for gamle hippier), så hun får flere og flere streger på Mogens dedikerede scoreboard 🙂