IDÉEN
TIL PROJEKTET
Idéen til projektet opstod faktisk, fordi vi var ved at købe hus på Midtsjælland. Vi havde set huset to gange og var rimelig tæt på at skrive under på kontrakten. Vi har længe snakket om, at vi ville lidt længere ud på landet og have lidt mere plads, så meget tid er gået med at se på diverse bolighjemmesider og “åbent hus” rundt om på Sjælland. Da vi så skulle til at mærke efter, så var det som om det blev for meget, og det ikke føltes rigtigt. Vi var heller ikke sikre på området og hvad vi egentlig ville (vi har overvejet alt fra rækkehus til villa til landsted til landejendom), så der var mange usikre parametre.
Efter erkendelsen af at vi ikke var nået til “huskøbsstadiet” i vores liv, gik boligjagten lidt i stå. I stedet startede Martin på at tage en gammel drøm op – nemlig at sejle længere strækninger uden for de danske farvande. Jeg kan huske, at Martin i teenageårene har nævnt det, men det er ikke noget, vi har snakket så meget videre om i studieårene. Men Martin fik mere blod på tanden i løbet af foråret 2014, og da jeg kom forbi ham siddende foran computerskærmen med et verdenskort og en indtegnet rute fra Danmark til Caribien lød spørgsmålet: “Ku’ det ikke være fedt at sejle til Caribien et år?”. Først så tænkte jeg selvfølgelig nej, jeg har aldrig sejlet før, hvad tænker manden på? Men efterhånden som vi snakkede mere og mere om det, blev jeg mere overbevist om, at det kunne da være mega fedt. Jeg har været med ude at sejle nogle få gange, og har altid været begejstret på vandet, så tanken om at skulle have en båd på et eller tidspunkt var jeg helt med på – men havde ikke lige forestillet mig at en havkrydser på 37 fod skulle være “begynderbåden”! Ikke desto mindre blev computerskærmene med boligsider nu “permanent” skiftet ud med bådhjemmesider med salg af diverse både. Vi var afsted mange gange og kigge, og fandt gang for gang mere ud af, hvilken type båd og størrelse vi skulle have. Efter et halvt års tid med kiggen og søgen fandt vi endelig vores båd, som skulle findes i Marselisborg havn, og 21. september 2014 anløb vores båd Hundige havn. Så langt så godt. Så manglede vi bare at tage den endelige beslutning om at tage afsted – sådan rigtigt 🙂
Med hensyn til navngivningen af båden så var det en lidt sjov oplevelse i forhold til vores omgangskreds. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Martin og jeg er midt-tyverne, så det er den alder, hvor man begynder at overveje at yngle, og mens et par veninder var blevet gravide med nummer et, købte Martin og jeg så båd. Mens veninderne havde gang i diverse navnebøger til deres kommende baby, var Martin og jeg jo så sideløbende i fuld gang med at overveje navn til vores båd! Vi skrev mange forskellige navne ned, og efter en del overvejelser faldt valget på Aura. Vi har ikke døbt hende endnu, selvom vi har fået champagnen og glassene, så vi håber det kan blive gjort på en smuk forårsdag indenfor et par måneder.