Således
skrev H. C. Andersen for godt 160 år siden om sit fædreland, og jeg forstår glimrende, hvorfor denne sang er foreslået som alternativ nationalsang. Dannebrog, bøgen, kløverengen og svanerne – det har alt sammen været langt væk det sidste år, og det er dejligt at få gensyn med.

”Du danske friske strand” fik vi dog først at se to sømil
fra Thyborøn, da det var ualmindeligt tåget indtil da, og gensynet med fædrelandet måtte derfor vente på sig til sidste øjeblik. Jeg udbrød et glædesjubel ved synet af klitterne, og gav Martin et kæmpe kys. Nu var vi virkelig hjemme.

Vores tur over Nordsøen gik uovertruffen (knap 400 sømil). Vi sejlede fra Inverness i Skotland lørdag d. 16. juli 2016 kl. 9 om morgenen, og vi var i Thyborøn tirsdag d. 19. juli om eftermiddagen. Vi lagde ud med vinden i ryggen, medstrøm og sol fra Inverness, så vi havde en god fart det første døgn. Derefter aftog vinden som lovet, og vi satte motor på, og senere sejl igen. Bølgerne var max 1-2 meter, og vi havde sol mere eller mindre hele vejen, så vi syntes faktisk at vi havde en ret afslappende tur ovenpå det koncentrations- og konditionskrævende ”sluseri” i Skotland. Koldt var det dog alligevel, så alt uldtøj og langt undertøj, huer og vanter skulle på om natten. Jeg havde lavet en god spand kødsovs, som vi fik til aftensmad på hele turen, så det kørte nemt. Turen var Martins og min længste indtil nu uden gaster, og vores 4-timers vagter kørte virkelig godt. Podcast, lydbøger og musik ledsagede nattevagterne og så gik tiden egentlig rimelig stærkt.

Nordsøen er et ret trafikeret område, og vi mødte en del erhvervsfartøjer. Boreplatforme var der også talrige af, og nogle gange kom vi helt tæt på og kunne se flammerne ”spytte ud” for oven! På en af nattevagterne kom jeg også lidt for tæt på, så jeg blev oplyst af boreplatformens følgebåd med hentydning om at flytte mig lidt. Jeg var så tæt på platformen, at jeg fangede sågar deres internetsignal på min telefon: ”Velkommen ombord” lød det på SMS’en. Vi havde fuld sejlføring, og jeg kunne akkurat holde kursen uden at skulle bomme, så jeg tillod mig at holde både kurs og fart.

Vores oprindelig plan var at lægge til i Thyborøn, men vi havde faktisk god energi og for at nå vores sejlplan bedre, besluttede vi at sejle videre til Mors. Solen skinnede smukt på os hele den tirsdag eftermiddag, og vi fandt senere ud af, at det var Danmarks første solskinsdag i hele juli! Vi tøffede under Oddesundbroen, mens vi nød det smukke grønne landskab langs Limfjorden og lagde til i Sillerslev havn på Mors. Det var meget specielt at lægge til i denne lille havn, og træde på dansk landjord for første gang. Der var danske flag på alle bådene, og jeg tænkte straks at vi måtte rundt og hilse på folk, ligesom vi plejede når vi så danske flag i Caribien, indtil jeg huskede, at vi jo var i Danmark nu!

Det var skønt at høre det danske sprog på kajen i Sillerslev, selvom det lyder lidt anderledes end det, der bliver snakket på Sjælland :P. Vi lagde til om aftenen, lavede mad på båden og købte en gammeldaws is på havnen, lækkert 🙂

Næste morgen ved 7-tiden tøffede vi videre gennem Limfjorden med destination Løgstør. Her skulle vi mødes med M/Y Frederikke, hvor flere af mine familiemedlemmer ville være og hilse på. Min fars fætter Gert ejer M/Y Frederikke i Ålborg, og inden vi tog af sted på Aura sidste år, blev vi inviteret til flæskesteg i Ålborg og velkomst med M/Y Frederikke 🙂 Denne dag var oprunden, og i Løgstør mødtes vi alle sammen og spiste en lækker frokost på kajen: dansk smørebrød og øl i den smukke sol.

Det var dejligt at se familien igen, der blev givet store krammere og gensynsglæden var stor:

Efter at maverne var godt fyldte, tøffede Aura og Frederikke sammen til Ålborg (ca. 4 timers sejlads). Martin og jeg måtte dog vente på broen ved Løgstør i 1½ time, da vi missede åbningen to gange, så Frederikke var noget foran. Om aftenen kørte vi til Gert og Vivi i Ålborg og fik den længe ventede danske flæskesteg med brun sovs og rabarbergrød til dessert. Tak for en dejlig aften!

Næste morgen gik turen videre gennem Limfjorden for Martins og mit vedkommende. Vi sejlede for motor helt ud til Hals (udmundingen af Limfjorden), og prøvede at sætte sejl. Vi kunne enten komme til Århus eller Nordsverige med den vind, som vejrguderne havde givet os, så vi satte motor på igen, og besluttede at lave natsejlads hele vejen til Vallensbæk. Det var ca. 30 timers sejlads.

En rolig natsejlads bød Kattegat på, og der var masser af sejlskibe omkring Helsingør i Øresund fredag d. 22. juli – dejligt at se så mange sejlere ude i det gode vejr. Da vi nåede omkring Dragør, slukkede vi for AIS’en, da flere var nysgerrige omkring, hvor vi ville lægge til for natten. Vores destination fredag var Vallensbæk havn, som ligger 2 sømil fra Hundige, og her var vi fremme fredag aften. Vi var noget trætte i det, da vi nåede frem, men gik en tur i det velkendte område og hilste på folk, som var til havnefest på havnen.

Vi sov rigtig godt og tungt natten til lørdag d. 23. juli, og om morgenen tog vi et bad, gik en tur på stranden, ryddede lidt op i båden og gjorde klar med signalflag og alle vores gæsteflag. De skulle hejses i masten.

Kl. 15 havde vi inviteret folk til moleøl i Hundige i havn, og da vi havde sat fulde sejl lige uden for Vallensbæk havn, blev vi mødt af to Zoom8-både. I den ene sad en af vores gaster, Iris, og det var så festligt at blive modtaget til vands!

Da vi nærmere os havneindløbet til Hundige havn, kom en kæmpe gummibåd med flere velkendte ansigter og sejlede rundt om os for til sidst at trække en ”målstreg” op til os lige ved indløbet. Vi skulle simpelthen sejle over vores egen linje! Meget flot velkomst med denne målstreg:

Herefter hev vi sejlene ned, og lagde til foran Ungdomsklubhuset i Hundige, hvor 40-50 mennesker bød os velkommen med flag og tilråb. Det var en stor dag.

Flag, rød løber, kæmpe planche, champagne og ikke mindst Aura-kage var der lavet klar til os. Sikke en masse overraskelser!

Det var dejligt at se familie og venner – tak til alle jer, som mødte op og hilste på. Senere på aftenen satte Iris’ mand Mikkel pølser over på grillen ledsaget af det dejlige solskinsvejr. Tak til alle jer, som gjorde dagen vidunderlig!

Martin og jeg sov godt og lettede på Aura, selvom det også var underligt at være hjemme igen. Vi havde indstillet os på, at skulle bo på båden et par måneder, indtil vi måske fik en køber. Det hele gik dog meget hurtigere end vi havde regnet med: dagen efter (søndag d. 24. juli) kom en glad tysk børnefamilie forbi for at se på Aura, og de ville simpelthen købe hende.  Signalflag, blomster og ølflaskerne var ikke taget væk endnu, men de var klar til både at se og købe Aura, og spurgte om vi kunne sejle hende til Nordtyskland for dem to uger efter. Martin og jeg var rimelig målløse, men sagde ja til tilbuddet.

Vi har nu sejlet Aura til Nordtyskland, hvor hun vil få det rigtig godt i sin nye hjemhavn. Det var sørgmodigt, og meget vemodigt at sige farvel til hende, efter at hun har været vores hjem og sikkerhed i 15 måneder, men vi har fået sagt pænt farvel.

Vores sejlereventyr er slut, og en almindelig hverdag skal indfinde sig igen. Det betyder også, at aurasejler-bloggen er ved at være slut for denne gang.

Tak til alle jer, som har fulgt med 🙂

Mange hilsener

Martin & Terese