Vi
nåede lige at komme ind til St. George, Bermuda, inden solen gik ned søndag d. 8. Maj 2016 og ovenikøbet med en båd på slæb: “Zen Again.”

Mandagen gik med at sove længe, Christian og Esther var ude at løbe tur, og jeg tog en svømmetur i ankerbugten. Uha, vandet er noget koldere her end i Caribien. Man får i hvert fald fornemmelsen
af friskhed, når man kaster sig over rælingen! Resten af dagen gik med internet, skype på pubben The White Horse oppe i byen.

Vi havde lidt småting, som skulle fikses på båden, så det gjorde vi tirsdag. Bl.a. få tørret alt tøj og sengetøj, vasket tøj, der var et par bitte små flænger i storsejlet som vi lappede, ordnet lidt skøder. Motorrummet skulle også rengøres, så det fik jeg æren af at gøre:

Generelt kunne man se i ankerbugten at alle var i gang med at lave et eller andet på deres både, da alle skal sejle lange strækninger til næste destination (USA eller Azorerne). Det er meget hyggeligt, når alle er lidt i gang med noget.

Vi måtte også hjælpe en italiensk båd ind til havnen om tirsdagen, da deres motor også var i stykker. Den klarede Christian, og hjalp dem ind ved at skubbe bagpå med vores dinghy. Det lykkedes faktisk, selvom vi kun har 2,5 hK på vores motor.

Onsdag brugte vi på lidt sightseeing i St. George, som var Bermudas hovedstad i 200 år indtil start 1800, hvorefter Hamilton fik den titel. Spændende nok har Bermuda været selvstændigt siden 1610, og har stadig stærke forbindelser til sin gamle koloniherre England. I modsætning til de Caribiske øer har der ikke været kamp om Bermuda, hvilket nok skyldes de store arealer .. En spanier ved navn Bermudaz opdagede øen, herefter har den været engelsk udelukkende. Øen er meget veludviklet og civiliseret, fx findes en busplan med tider, skraldespande på gaderne, og meget pænt og ordnet over det hele. Befolkningen er nogle af de sødeste vi har mødt, og man hilser på alle i gadebilledet med “How do you do?”.

St. George er meget charmerende og utrolig velholdt. Det meste af byen er under UNESCO, og flere af bygningerne er privatboliger. Første fredag i december åbnes alle disse private hjem, og interesserede kan komme ind og se boligerne.

Alle tagene er hvide, og lignernærmest små trappetrin. Det er kalkstenstage men vandafvisende maling, og fungerer som regnvandsopsamling. Øen har ingen floder eller andre kilder til drikkevand, hvorfor regnvandet er yderst vigtigt.

Rådhuset i St. George er så fint, og stolene indeni er bygget af bermudiansk cedertræ.

Slaver førte englænderne også til Bermuda, og opdelingen mellem “de sorte og hvide” ses tydeligt på kirkegården:

Der var også lavet en kopi af det engelske skib, som sejlede til Bermuda i sin tid med henblik på kolonisering i South Carolina i USA i 1600-tallet. Her fik vi en klar fornemmelse for, hvor tæt folk har boet på sådan et skib, og at forholdene var ret kummerlige.

Om eftermiddagen tøffede vi til Hamilton med Aura, ca. 3,5 time for motor. Rundt om Bermuda ligger der imponerende mange rev, og arealet af disse er meget større end selve øen, så det er vigtigt at følge den nøje indtegnede sejlrende nord om øen.

Vi kastede anker tæt ved Yachtklubben, hvor vi også mødte Bellona (de Fire Friske Fynske Fyre fra Kerteminde), og inviterede dem over til after-sundowners på Aura. Rigtig hyggeligt at snakke med andre sejlere, som vi møder igen og igen 🙂

Vi prøvede at slukke tørsten, men det er altid en udfordring sammen med Bellona-drengene ;p vi hyggede til kl. 3 om natten med “bellona-drikken” aka sommergløgg (halv cola/halv rødvin og en appelsinskive).

I Yachtklubben kunne vi få rigtig stærkt og hurtigt internet, så der brugte vi og Bellona en del timer. Servietterne, som ses på alle bordene, fortæller meget om, hvor stærk traditionen er for sejlads i Hamilton:

Derudover kunne man også gå ind i det fine “herreværelse”, som jeg vil kalde det, hvor pokaler fra kapsejlads prydede de mørke mahogni-møbler. Vi har ikke set sådanne yacht-klubber i Danmark i hvert fald (foto venter).

Næste dag havde Esther og Christian taget løbeskoene på igen, og imens gik Martin og jeg en tur rundt i Hamilton. Det er helt tydeligt, at Hamilton er en storby bl.a. store veje, utallige banker hvor du kan lave en offshore-konto, og generelt mange malls og magasiner Hyggelige kaffebarer, trimmede parker med pavilloner, og folk i businesstøj ses i gadebilledet.

Martin og jeg var oppe og se senatet, den storslåede neo-gotiske domkirke og tiltalende parker:

Klimaet er ret lækkert her på Bermuda, og så godt at man faktisk kan gå i sandaler/klip-klapper året rundt. Alligevel er der en stærk tradition for, at mændene går med høje knæ-strømper og gerne farverige shorts! Det giver en ekstra dimension i gadebilledet:

Om eftermiddagen tog Christian, Martin og jeg bussen til de berømte Crystal Caves. Busturen var smuk i sig selv, da vi kunne nyde både havet og de smukke grønne farver.

Crystal Caves er drypstenshuler, som to drenge fandt ved et tilfælde, da de spillede bold i deres forældres baghave. Bolden faldt ned i et hul, så de kravlede ned, og opdagede disse imponerende kalkstensaflejringer:

Det tager mange tusinde år at danne disse “krystaller”, hvor man går på flydebroer henover vandet for at betragte dem.

På nedenstående billede regner man med, at de to tapper midt i fotoet vil nå hinanden om ca. 100 år! Dvs. det er en meget langsommelig proces! Bermuda er en kalkstensø, og ikke en vulkanø, som de fleste andre Atlanterhavsøer er.

Efter en rundtur i de imponerende grotter fik vi en is på Bermudas ældste is-hus lige i nærheden:

Jeg måtte desværre sygelægge mig syg en lille uges tid. Om fredagen tog vi til en læge i Hamilton, da jeg havde meget kraftige mavesmerter og utilpashed. Det viste sig at jeg havde betændelse i mavesækken, og senere fandt vi ud af at der også var tale om en lille urinvejsinfektion. Vi udsatte vores afgangsdag til onsdag, men jeg var stadig ikke på dupperne, så vi ventede til søndag d. 22. Maj, hvor det også passede med et vejrvindue. Der er ca. Et vejrvindue hver fjerde dag.

Det var ret presset for os alle fire ikke at vide hvornår vi skulle afsted, og kortvarigt overvejede vi også om jeg skulle flyve hjem, og lade båden sejle videre for ikke at blive yderligere forsinkede. Heldigvis blev jeg bedre igen, og vi kunne tage afsted fuldtalligt. Tak til vores gaster for tålmodighed og forståelse, mens denne uge stod på.

Esther og Christian var flittige med løbeskoene, og løb nogle smukke ture i omegnen i både Hamilton og St. George. Tirsdag d. 17. Maj sejlede vi fra Hamilton til St. George igen. Der er en lang indsejling og indsø til Hamilton, og pludselig så vi en kæmpe katamaran-lignende båd nogle sømil foran os. Jeg stod ved roret og sagde : “Wow, den sejler godt nok stærkt. Ved I hvad det er?”. Alle kiggede sig om, at drengene hoppede og sprang: “Argh, det er Amaricas Cup-både!!!! Vildt!!!”. Americas Cup er sejlerverdenes svar på Formel 1, og er en kapsejlads som har en lang historie bag sig.

Årsagen til at mange (især mandlige) sejlere er så fascineret af cuppen er, at bådene er “højteknologiske racer-maskiner”, som Martin udtaler med et imponeret smil. Med lethed og snilde sejler disse racerbåde 38 knob i 7-8 m/s!!! Vi var så heldige at se bådene virkelig tæt på:

Esther og jeg synes dog at Martins og Christians fascination inkl. hoppen og dansen var lige så spændende at iagttage som selve bådene 🙂

I St. George mødte vi to andre danske både igen, nemlig Sif og Idun, som ville sejle videre onsdag morgen. Martin og Christian var med til det skippermøde, som Sif og Idun holdt sammen – det er meget rart at kunne diskutere vejrudsigterne med andre, da Nordatlanten er lidt udfordrende.

I St. George gik vi også smukke ture i nærområdet, hvor vi så det betagende Fort St. Cathrine.

Hvide sandstrande, glasklart vand og klipper i forskellige dimensioner byder Bermuda også på. Vi badede også en af dagene, ikke mindst for at benytte ferskvandsbadet der hører sig til på de offentlige strande.

Lørdag d. 21. Maj 2016 begyndte vi at gøre klar til oceansejlads igen. Storindkøb med masser af grøntsager og frugt, afskylning af disse og stuve op i det store frugtnet. Få skrevet blog færdig, skypet, downloadet en masse podcast og musik.

Søndag d. 22. Maj 2016 blev det endelig afgangsdagen. Vi tankede vand og diesel, og udklarerede os hos customs. 14-17 dage på Nordatlanten ventede forude. Goodbye Bermuda – next stop Europa.