Røde
engelske telefonbokse ved siden af te-salonen, historiske bygninger der emmer af britisk imperialisme og gigantiske sejlbåde fra hele verden. English Harbour er et unikt stykke historie om Englands koloniseringstid samlet på få kvadratmeter på den golde ø Antigua.

Vi satte sejl til halvvind, og havde en solskinsrig sejlads fra Deshaies, Guadeloupe, til English Harbour, Antigua.  Det blev en fin dagssejlads på ca. 7 timer. Om eftermiddagen d. 29. februar 2016 anduvede vi English Harbour, hvor vi valgte at lægge anker allerinderst inde i Tank Bay, da vi ønskede en rolig nat uden for meget rullen. Vi smed anker, og var klar til at hoppe i dinghyen efter 15 min, så det var kanon!

Efter en meget formel indklarering var det tid til at gå rundt i English Harbour (hvis man ikke havde indklareret indenfor 24 timer ville man få en bøde på 2000$). Allerede da vi sejlede ind i English Harbour, var Martins begejstring stor: sejlbåde og motorbåde på over 200-300 fod lå her (til sammenligning er Aura 37 fod). Nypolerede fribord, 75 meter høje master og dinghies på størrelse med Aura (!) er en selvfølge, når man er indehaver (eller ansat) på en af disse superyachts.

Vi ”sparkede dæk” på bådbroerne, og fik set os lidt omkring. Der var en hyggelig stemning i English Harbour, som emmede af engelsk storhedstid. English Harbour er en naturligt beskyttet ”havn”, hvor man hurtigt kan komme ud til Atlanterhavet, og derfor har området i flere hundrede år tjent som fæstning til at beskytte Antigua mod fjender (fx franskmændene fra Guadeloupe).

Der var også et museum, som gav meget fine informationer om fx at være soldat, hvordan krigsskibene blev bygget og om den kendte engelske admiral Nelson. Vi fik mange interessante informationer fx at der i 1700-tallet døde 6 gange så mange engelske soldater i Antigua som hjemme i England pga. sygdomme som romforgiftning, malaria samt dengue-feber. En tur på hospitalet på Antigua var ofte en ”one-way”-ticket, da de engelske læger ikke kendte til de ”tropiske” sygdomme og viden om hygiejne og desinfektion efter fx amputationer var ikke-eksisterende i 1700-tallet. For at de øvrige soldater ikke skulle påvirkes for meget af blod fra de syge/døde mænd, blev dørken (gulvet) på skibene malet rødt, så man ikke kunne se blodet!

Ironisk nok så vi også et æsel i havneområdet. Det synes vi var lidt morsomt, når der bag æslet var superyachts til flere millioner kroner stykket!

Mens Dominica siges at have 365 floder, har Antigua 365 strande. Antiguas absolutte stærkeste side er kyststrækningerne. Antigua er et eldorado for sejlere, da øen fra naturens side har så mange beskyttede ankerbugte hele øen rundt og de fleste med flotte sandstrande. Nogle øer fx Montserrat og Dominica har kun 1-2 steder at ankre. De mange strande og nærtliggende ressorts tiltrækker mange turister. At være inde i landet var en stor kontrast til de farverige turistbrochurer (fx The Antiguan), som kun fodrer øjnene med fotos af cocktails på stranden, duty-free shopping, vandscooter og smilende damer med den rigtige kulør, make-up og påklædning!

De lokales huse er dårligt velholdt, og nogle af dem utroligt faldefærdige. Skrald flyder over det hele, hvilket vi desværre har set tendens til på flere af øerne. Man ser både børn og voksne smide plastikflasker i vejkanten med den største selvfølgelighed, mens vi andre krummer tæer. Da øen er meget gold, producerer de heller ikke så meget, og er nødt til at importere en del madvarer, hvilket også gør det dyrt at leve. Vi besøgte byen Parham, som før i tiden har været en meget vigtig havneby på Antigua. Byen virkede meget forladt og henfalden. Husene meget lidt velholdte, men til gengæld havde de en meget karakteristisk kirke med et (tilsyneladende) særegent træloft. Jeg var mest optaget af det hvide flygel, som stod oppe ved alteret: da vi var de eneste i kirken, tillod jeg mig at spille lidt – ih, det var dejligt med rigtige tangenter. Jeg spillede hvad jeg kunne huske, og ellers blev det 10 min. med julesalmer fra salmebogen der lå fremme (de eneste jeg kender herfra!)

Bugten ved Parham var utrolig rolig, men ikke særlig naturskøn, hvilket nok var årsagen til at det kun var os og en anden new zealandsk båd, som lå her. Det er første gang, vi har prøvet at ligge så få både. New zealænderne var meget interesserede i at snakke med os, da de havde ligget alene i ankerbugten i en uge, så de inviterede over til en sundowner (=drinks/øl omkring kl. 18, hvor solen går ned i Caribien – kendt som før-dinner-drinks). Det ville vi jo rigtig gerne, og vi fik en snak om lidt af hvert. De sejler på ubegrænset tid, og har købt båden i USA og skal sejle den hjem til New Zealand.

Parham ligger på Antiguas nordvestkyst, hvor der er mange rev og små øer. For at komme derom sejlede vi langs hele Antiguas vestkyst, og pga. vindretningen måtte vi krydse det sidste stykke, hvor vi også fik regn. Jeg har tegnet ind på et kort, hvor vi sejlede. Den røde rute sejlede vi først (vest-nord), og den blå linje viser vores tur tilbage syd på. Jeg har prøvet at tegne, hvornår vi sejlede kryds (=zig-zag op mod vinden):

Som I kan se, fik vi sejlet meget omkring Antigua (næsten lidt for meget), men der er en utrolig smuk kystlinje.

Det er ikke lige så sjovt at sejle, når det regner OG der er store bølger, som skyller ind over båden. Det var en 7 timers sejlads denne dag for at komme til Parham, så vi var lidt møre da vi kom frem. Til gengæld har jeg lært endnu flere manøvrer og forståelse for trimning af sejlene, så jeg vil efterhånden kalde mig selv en rigtig sejler!

I det smukke område her på nordvestkysten sejlede vi også til Great Bird Island, som er kraftigt anbefalet at opleve på Antigua. Vi lagde anker ude foran og tøffede ind til stranden med dinghyen, og bandt fortøjningen rundt om et træ.

Great Bird Island er en lille ubeboet ø, hvor dyrelivet blomstrer (hvilket også kan gættes ud fra øens navn). Øen er fredet, og man kan både se slanger, øgler og forskellige fugle. Vi så bl.a. den sjove fugl, som har en lang hale. Den flyver virkelig hurtigt:

På toppen af øen kunne man få det flotteste view ud over ankerbugten og de farverige rev.

Vi benyttede også lejligheden til at snorkle lidt i området, men glemte at tage undervandskameraet med J Der var generelt lavt (ca. 1 meter), så man kunne faktisk se det hele fra vandoverfladen. For natten lagde vi os over til Long Island i Jumby Bay, som er et meget fint resortsted. Vi havde fået bugten anbefalet af new-zealænderne, da det var muligt at få gratis wifi ud på båden, hvis vi lagde os tæt nok på stranden, så det kunne vi lige se vores snit til :). Det var overraskende hurtigt, og vi kunne også spontan-skype med familien derhjemme. Vi var der en lørdag aften, så vi ville gå i land for at høre live musik – vi kunne se faklerne og høre musikken fra båden. Vi tog vores fineste kluns på, og tøffede ind til stranden på dette fine sted, hvor sandet bliver revet hver morgen. Vi blev mødt af en af de ansatte, som spurgte hvad vores ærinde var. Vi fik at vide, at vi ikke kunne komme i land uden at have en reservation 24 timer i forvejen. Vi sagde, at vi kun skulle have en øl, men vi blev afvist. Martin var kæk, og sagde at alle strande på Antigua var offentlige, og det kunne den ansatte ikke modsige os, men sagde dog, at vi skulle have eskorte for at gå på stranden, da der var et privat arrangement der. Vi besluttede os for at tage tilbage på båden. Martin tjekkede priserne på hotellet efterfølgende, og konstaterede at en overnatning på Long Island kunne fås for omkring 25.000 danske kroner i døgnet! Vi tog os en kold øl ude på Aura i stedet for og brugte deres wifi-internet godt og grundigt! 🙂

Efter et par dage på nordvestkysten, sejlede vi hele vejen tilbage til English Harbour (ca. 30 sm). Vi havde en god sejlads, især det sidste stykke hvor vi skulle krydse: for sjov skyld laver vi kapsejlads med nogle af de andre både, som også sejler samme retning som os. Martin bliver meget energisk, så jeg kan ikke få lavet vendingerne hurtigt nok! De andre sejlbåde vidste selvfølgelig ikke, at de sejlede kapsejlads med Aura, men Martin og jeg fik go’ spas ud af det 🙂

En af dagene tog vi en spontan bustur til hovedstaden St. Johns fra English Harbour. Bussystemet her og på flere af de andre øer fungerer kanon godt: der er ingen busplan, så du stiller dig bare op i vejgrøften og tager hånden ud, så stopper bussen for dig, når du kommer. Vi har kun oplevet max 5 min. ventetid. Der er kontant betaling (svarende til 12 danske kr. for 30 min. kørsel), og da det er små minibusser forventes det, at du åbner og lukker døren for de nye passagerer, hvis du sidder lige bag førersædet. Ikke noget med et blåt Rejsekort, som skal aktiveres, screenes og bureaukratiseres på Nørreport station inden månedens udløb – nope, du hopper bare på, og så er du af sted!

St. John (hovedstaden) er en by med masser af liv. Der er talrige butikker, duty free shopping (for krydstogtturisterne) og fastfood-restauranter. Vi besøgte katedralen i St. John, som er den største i Caribien. Pga. vandskade og termitter er katedralen under konstruktion indvendigt, og da kirkens økonomi afhænger af fonde og menighedens bidrag ville der gå endnu et par år, end kirken var klar til at have gudstjeneste.

Generelt er de lokale på øerne meget religiøse. Der er mange kirker på øerne, fx var der omkring 75 kirker på Antigua, hvor befolkningen er 86.000 dvs. en kirke for hver 1000 personer. Kirkerne kan være alt fra en større stenkirke til et lille skur hvor man kan holde andagt. Om søndagen er de lokale altid nydeligt påklædt, og der er stor opbakning omkring kirken – både unge som gamle.

Vi gik rundt i gaderne og mærkede stemningen, fandt et par nye sommersko til mig samt fik handlet ind i supermarkedet og på grøntmarkedet. Der er ikke rigtig nogle supermarkeder i English Harbour nemlig. Herefter tog vi bussen hjem igen.

I nærheden English Harbour lå Shirley Heights, som er et smukt udkigspunkt udover havet og English Harbour. Det var en god gåtur op af bakken, og det var tydeligt at de fleste tog taxi derop. Området har også historisk interesse, da der som flere andre steder på Antigua er gamle fæstninger.

Området er nu lavet om til udendørs barbecue og restaurant, og om søndagen er der live steelband fra kl. 16-20, derefter live band med popmusik. Man kan købe barbecue og kolde drikkevarer samt nyde musikken og den smukke udsigt.

Når solen går ned ca. kl. 18.15 stiller alle folk sig op og iagttager de sidste minutter, inden mørket tager over. Der var en utrolig god stemning, og imponerende mange mennesker. Jeg vil næsten sige, at der var festivalstemning over temaet, og folk i alle aldre og hudfarver havde en god fest. Traditionen hver søndag har stået på siden 1980-erne, og er et tilløbsstykke fra hele øen.

På vores vandring rundt omkring i English Harbour stødte vi også på denne spændende robåd:

Hvis nogen synes det er cool at have krydset Atlanterhavet i en sejlbåd, så hør lige det her: hvad med at krydse Atlanterhavet i en robåd??  Det tager ca. 1,5-2 måneder (!), og for 10 år siden hvor udstyret ikke var lige så godt, kunne det tage 3 måneder! Robådene er udstyret til enten to eller fire personer, og de har solceller, satelittelefon, mad og vand med og meget mere. Forrest i kajakken sover de på skift. Roerne taber sig typisk 15 kg på en sådan tur, så man skal være ekstra ”polstret”, inden de tager af sted. Mens vi var på Antigua ankom der to af disse ekstremsports-Atlanter-robåde, og det er tradition at der bliver tudet i hornene på bådene, hver gang der kommer en robåd ind – en hyggelig tradition.

Efter i alt 9 dage på Antigua blev det tid til at sejle videre tirsdag d. 8. marts 2016. En mindre ø, Barbuda, ligger nord for Antigua og er også en del af landet, men vi nåede desværre ikke denne ø. Næste destination blev Montserrat, hvor man kun kan opholde sig på den nordlige del pga. vulkanudbrud få år tilbage. Vi kom aldrig i land på Montserrat – læs mere i næste blogindlæg.