Vi
var tre dage i Marin, Martinique, for at få opfyldt maddepoter, vand, diesel, gas og baguettes. Tirsdag d. 16. februar 2016 sejlede vi videre til Dominica (ikke at forveksle med den Dominikanske Republik), og det blev en 15 timers sejlads, hvor vi sejlede natten over. Og hvilken sejlads! Det regnede mere eller mindre hele tiden, så vi måtte have vores sejlertøj på, og det har vi ellers ikke brugt siden en gang i Europa. Derudover var bølgerne enorme, og vinden kraftig. Det var især mellem Martinique og Dominica, hvor der er åbent hav til Atlanten. Da vi kom i læ af Dominica, skiftede vinden fra 17 m/s til 0 m/s og tilbage til 12 m/s på ingen tid (= kastevinde fra bjergene), hvilket betød, at vi begge to måtte være oppe mere eller mindre hele natten for at hjælpe hinanden med at få sejlene op og ned. Puha, vi var noget trætte og møre, da vi endelig nåede frem til Portsmouth på den nordlige del af Dominica onsdag d. 17. februar 2015 om formiddagen.

Til gengæld regnede det resten af dagen, så vi blev bare i salonen og hvilede ud, og håbede på bedre vejr. Vi var dog blevet advaret omkring Dominica og regn. Det er den mest frodige ø i (det østlige) Caribien, og adskiller sig væsentligt fra de andre med grøn bevoksning næsten over det hele, og masser af frugt og grønt i alle afskygninger. Dominica er Caribiens naturø, og kaldes også ”regnbuernes land” pga. regn mange gange om dagen ledsaget af kraftige solstråler.

Vi var på smukke Dominica fra d. 17. februar til 24. februar 2016, ca. en uges tid. På ankomstdagen blev vi modtaget af de meget venlige P.A.Y.S.-folk, som vi havde læst om i pilotbogen på forhånd. P.A.Y.S. betyder ”Portsmouth Association of Yacht Security”, og er en sammenslutning af ”uddannede boat-boys” i Portsmouth, som ønsker at forbedre forholdene for sejlerne især mht. sikkerhed. Dominica var for få år siden ramt af meget kriminalitet, hvor mange blev røvet på bådene og værre end det, hvilket betød at sejlere undgik Dominica. P.A.Y.S. patruljerer om natten, så sejlerne kan sove trygt. Derudover laver P.A.Y.S. sociale aktiviteter fx barbecue på stranden, og arrangerer turistture. Dominica er meget interesserede i at få (sejler)turister, da øen pga. manglende hvide sandstrande og international lufthavn ikke tiltrækker masseturisme. Krydstogtskibene lægger visit forbi både hovedstaden Roseau samt Portsmouth.

Dominica siges at være et fattigt land (ligesom St. Lucia), og prøver at ”sælge sig selv” til sejlerne med spændende aktiviteter og masser af natur. Som eksempel har Dominica 365 floder og mange nationalparker med regnskov. Sidste år er der lavet en tracking rute, hvor du kan vandre fra syd til nord gennem regnskov og floder (=The Waitukubuli National Trail), og det tiltrækker forhåbentlig turister med vandrestøvler.

Vi har meget overvældet af Dominica, da der er så anderledes end det vi har set i Caribien indtil nu. Vi fik også smagt hvor stærke naturens kræfter kan være: i august 2015 var Dominica ramt af en meget slem hurricane (Hurricana Erica), hvor fem mennesker døde, og mange huse og broer blev ødelagt. Flere af disse broer var ikke rekonstrueret endnu da vi var der, og der var kun sat midlertidige broer op. Vi mødte nogle danskere, som bor på øen permanent. De fortalte at det i 30 dage efter var umuligt at komme ind i landet fra naboøerne, da den ene lufthavn var ødelagt, og man kunne ikke komme fra nord til syd pga. destruktion af broerne efter stormen!

Alexis fra P.A.Y.S. arrangerede nogle gode (og dyre) heldagsture til os, hvor vi fik set meget af øen. Vi blev hentet kl. 8.00 på vores båd i kørt ind til fiskeri-docken, hvor vi fortsatte turen i en lille mini-bus sammen med 2-4 andre (fortrinsvis amerikanere).

Vi havde overvejet at leje bil, men mange af de ting vi ville se, ligger højt oppe i bjergene og kan være svære at finde. Kort over øen er ikke nøjagtige heller, så det blev med ”Alexis’ Taxi and Tour Service”.

På den første tur kørte vi fra Portsmouth syd på til Roseau, som er hovedstaden i Dominica. Vi kørte langs kysten på ”Kina-vejen”, som jeg har døbt den, da vejen mellem Portsmouth og Roseau er ”sponsoreret” af den kinesiske regering i 2011. Som tak for donationen skulle Dominica droppe de diplomatiske forbindelser til Taiwan… Japan har sponsoreret tre fiskerihavne på østsiden af Dominica mod at få landets stemme i forbindelse med internationalt hvalfiskeri. Det er vel en win-win-situation???

Dominica har mange franske bynavne, som fx hovedstaden Roseau og landsbyen med det dramatiske navn Massacre, og har været under stærk indflydelse af franskmændene. Englænderne har dog været større imperialister end franskmændene på denne ø, og Dominica var således engelsk koloni (ligesom St. Lucia, St. Vincent og Grenadinerne mv.) indtil 1979. Selvom bynavnene er franske udtales de på engelsk, fx udtales Roseau som det engelske ”rose-oh”.

Fra et udkigspunkt højt oppe, Morne Bruce, kunne man få et panorama-view ud over byen:

Den botaniske have i byen aflagde vi også et besøg. Vi så en meget bizar seværdighed, nemlig en gul bus kvast under et kæmpe træ. I 1979 (få måneder efter Dominicas selvstændighed) blev øen ramt af Hurricane David, som lagde øen i ruiner i flere år. Denne bus blev ødelagt af orkanen, men heldigvis var bussen tom, da træet væltede.

Derudover så vi de to eneste papegøjearter, som findes i Dominicas regnskove: de sjældne Jaco og Sisserou papegøjer. De var spærret inde i bur, så vi kunne ikke få et ordentligt foto af dem.

Vores chauffør bragte os videre ind i landet, hvor vi nåede frem til tvillinge-springvandene, Trafalgar-falls. Vi gik ca. 15 minutter gennem den UNESCO-beskyttede Morne Trois Pitons National Park for at nå frem til disse to imponerende springvand.

Vandet var helt rent, og smagte friskt. Lyden fra vandfaldet var temmelig høj, overraskende nok.

Den sidste og længe ventede seværdighed på turen var badning i svovl-spa. Det er naturlige kilder med svovl, som nogle lokale har lavet små pools/spa ud af. Vandet er meget varmt, over 30 grader, og skulle være helende for kroppen. Vandet var ikke særlig appetitligt at se på, men det var meget behageligt at bade i!

Vi valgte svovlbadene i ”Tia’s Bamboo Lodge”, hvor der var tre bassiner. Det var en meget underlig fornemmelse at bade lige ved siden af bregner, træer og blomster – midt i en regnskov!

En af de andre dage gik turen langs nordkysten af øen, hvor vi så red rocks. Red rocks er røde klipper ud mod vandet, som er næsten lidt leret at røre ved.

Vi så også kaffebønner og kakaobønner samt et lokalt kakao-risteri. Der er desværre få fabrikker på Dominica pga. manglende investorer, så det er primært små selvstændige som bl.a. rister kakaobønner:

En gammel sukkermølle kom vi også forbi, samt så et gammelt ”kobra-hus”. I et ”kobra-hus” forarbejder man kokosnødder, så det er muligt at lave fx kokosmælk, kokosolie, cremer mv. ud af det efterfølgende.

Vi kørte også igennem Kalinago, som er et territorium hvor der stadig bor originale caribiere (indianere). Der er ca. 2000 originale caribiere tilbage på Dominica, som bor i simple beton- eller træhuse med eller uden vand og elektricitet. Man kunne tydeligt se i ansigtet, at de var indianere. Den resterende del af befolkningen på Dominica er efterkommere af afrikanske slaver, som europæerne bragte til Caribien i den imperialistiske tidsalder.

På snørklede veje blev vi ført gennem regnskov, bananplantager og floder. Der findes fem forskellige banan-arter på Dominica bl.a. røde bananer og fingerbananer. Fingerbananerne er utroligt velsmagende, men desværre kan du ikke købe dem hjemme i Netto. Dominica har alt for mange bjerge til at få en stor nok produktion til eksport, så Sydamerika eksporterer til Europa (selvom Dominicas bananer er mere velsmagende, jf. de lokale).

Som afslutning på turen kom vi til Emerald Pool, som er en stor naturlig pool under et 40 fod vandfald. Det ligger også inde midt i regnskoven med massive bregner og høje træer. Her fik vi en meget kold dukkert (vandet var ca. 15 grader), men det var forfriskende, og en fascinerende oplevelse at bade midt i et vandfald! Emerald henviser til det smukke grønne ”setting” omkring vandfaldet og det klare vand.

Om aftenen deltog vi i den ugentlige barbecue på stranden, arrangeret af P.A.Y.S. Man betaler ca. 100 kr. for al det mad og rompunch, du kan spise (eller i hvert fald så længe der er noget:)). P.A.Y.S.-folkene stod bag grillen, og sejlerne sad ved langborde. Det var rigtig lækket, og der var god stemning. Efterfølgende blev bordene fjernet, og DJ’en spillede reggae-musik samt nogle mere ”vestlige” numre, så dansegulvet (= sandet på stranden) blev brugt flittigt hele aftenen. Super initiativ af P.A.Y.S. – de andre øer kunne med fordel lave sådanne sociale arrangementer også!

Et ”must-go” var også en sejltur på Indian River, som er en af de fredede floder i Dominica. Alexis, vores P.A.Y.S.-mand, hentede os på Aura, og susede os hen til floden, hvor påhængsmotoren blev taget op, og årene fundet frem. Herefter blev vi roet af Alexis i 1,5 time på denne stille og langsomme tur gennem Indian River. Det var meget ”jungle-agtigt”, og vi hørte en masse om de træer og dyr vi så, bl.a. krabber og mange fugle.

Vi så også et hus, som (tilsyneladende) er meget kendt fra ”Pirates of The Caribbean” (Martin og jeg har jo ikke set filmene), men det er bygget af nogle lokale til formålet. Alexis kunne fortælle sjove historier om alle skuespillerne fra ”Pirates of The Caribbean”, som var otte måneder på Dominica for at lave optagelserne. Fx har Johnny Depp sin egen motoryacht, som han sejlede til Portsmouth hver morgen fra Guadeloupe.

Om eftermiddagen gik vi tur i Cabrits Nationalpark, som udgør den nordlige del af Prince Ruberts Bay. Vi kunne ikke finde dinghy docken ved nationalparken, så vi lagde den op på stenene, og bandt dinghyen rundt om et træ. Foran træet stod et skilt, hvorpå der stod at træet var et machineel-træ, og at man skal være varsom. Og hvad er så det specielle ved machineel-træer? Saften fra træets frugt (æbler) er giftige, så man må ikke opholde sig under træet, hvis det regner. Huden vil blive meget irriteret, og ved kontakt med øjnene kan man blive blind. De ses ofte på strandene her i Caribien, og vi har set dem flere gange.  Vi flyttede derfor dinghyen væk – det skulle lige passe, at det ville begynde at regne, når vi kom tilbage. Udover de giftige machineel-træer på strandene, så er en anden huskeregel at undgå ophold under palmer med kokosnødder: man kan få hjernerystelse eller hvad værre er, hvis man får en kokosnød i knolden!!

Vi gik en tur i nationalparken, hvor vi både så firben, slanger (dog ufarlige) og krabber i massevis.

I midten af nationalparken ligger Fort Shirley, som er en delvist ruineret britisk fæstning fra det 18. århundrede. Fine tegninger og forklaringer. Her mødte vi også et dansk ægtepar, som har boet på Dominica i 14 år. Manden arbejder som genetiker på det universitet i Portsmouth, Ross University, for medicinstuderende, så det var meget pudsigt at møde et par sønderjyder midt i bregnerne!

Helt tilfældigt kom vi i den uge, hvor der var det såkaldte ”Dominica Appreciation Week”. Efter den heftige hurricane i august 2015 har Portsmouth mistet mange moorings (= en betonklods i vandet, som skibe kan binde sig til som alternativ til ankring), og man ønskede derfor at genopbygge dem. Et par amerikanere har sponsoreret nye moorings, som blev lavet i den uge, hvor vi var der.

Derudover ønskede man at sætte mere fokus på sejler-turismen, og derfor blev alle sejlere i bugten inviteret til gratis middag på fortet i nationalparken lørdag aften. Det sagde vi selvfølgelig ja tak til, og vi mødte op foran hovedbygningen og fik gratis øl, rompunch og lækkert dominikansk menu med kylling, fisk, salater og ris. Kulturministeren var også til stede, og holdt tale om hvor glade Dominica var for sejlernes deltagelse.

Det var en sjov oplevelse, og vi blev opfordret til at tage masser af fotos af arrangementet og øen, og brede det gode budskab om Dominica. En af de andre dage var der også arrangeret fællesspisning på stranden, hvor hver båd medbragte en ret til et sammenskudsgilde. Stor ros til P.A.Y.S., ”Dominica Appreciation Week” og øen som helhed 🙂

Mandag d. 22. februar 2016 lagde Karma (Bent og Jeanne) anker ved siden af os her i Portsmouth, og hilste på os i dinghyen. Vi havde også fornøjelsen af Bent og Jeannes selskab i Marin til en lang og hyggelig sundowner. Ellers var sidste gang vi sås på La Gomera i midten af november, så det var hyggeligt at få en snak over Bents gode rom både i Marin og Portsmouth J. Bent og Jeanne havde også deres to sønner Jesper og Thomas samt en ny gast, Jakob, på besøg, så vi havde en god ”dansker-komsammen” på Karma to dage i træk i Portsmouth.

En eftermiddag fik vi besøg af to svømmere fra land. Der blev råbt ”Hej!” fra siden af båden, og wupti, der var Nikolaj fra Bellona samt hans kæreste Lea, som havde set Aura fra strandkanten. De rejste rundt med rygsæk på Dominica og Martinique, mens Bellona er ”udlånt” til ejeren af båden (Jens’ forældre) på St. Lucia. Vi fik en kold øl og snak i cockpittet, rigtig hyggeligt.

Ankerpladsen i Prince Rubert Bay, Portsmouth, var rullende mange af nætterne, hvor det kunne være svært at sove. En af dagene havde vi også pålandsvind (dvs. modsat passatvind), hvilket er meget obskurt, og vi valgte at smide et ekstra anker ud (Danford-ankeret fra Gi’vind i Hundige). Begge ankre holdt os godt fast alle dagene, selv med pålandsvind.

Onsdag d. 24. februar 2016 sagde vi pænt farvel til Prince Rubert Bay, og vinkede til Karma, mens vi tøffede ud af bugten, og satte sejl mod nogle nye øer: Les Saintes, som er en lille øgruppe syd for den franske moder-ø Guadeloupe.